Kære Idræt Alumne
Idræt Alumneforening er kommet rigtig godt fra start siden den stiftende generalforsamling i efteråret. I dette nyhedsbrev kan du læse om det velbesøgte arrangement i februar og om årets kommende arrangementer. Vi i bestyrelsen håber at mange medlemmer vil deltage i det spændende program for 2011.
Medlemsarrangementer
12. maj 2011 Besøg i Dansehallerne - inkl. parkour
Idræt Alumneforening inviterer til sine medlemmer til rundvisning, parkour og socialt samvær i et af Københavns nye bevægelsesrum. Læs mere og tilmeld dig her: https://www.kubulus.dk/websteder/IAF/arrangementer/Sider/Dansehallerne.aspx
September 2011 Alumnearrangement om entrepreneurskab
Lyst til at starte eget firma? Idræt Alumneforening holder til september et alumnearrangement om iværksætteri og entrepreneurskab. Dato oplyses senere.
4. november 2011 Årsmøde
Idræt Alumneforening holder årsmøde med generalforsamling og fest. Arrangementet starter med et oplæg v/koncerndirektør i Region Hovedstaden Kim Høgh. Der vil muligvis være en indledende idrætsseance.
Reportage
Om bevægelseerfaringer, børn og hjerneforskning. Og om hvad kropsbevidsthed, nærvær og venlighed egentlig har med hinanden at gøre
Idræt Alumneforenings første medlemsarrangement, hvor vi havde besøg af Peter Høeg, blev et tilløbsstykke med hele 40 deltagere. Læs reportagen og se billeder fra arrangementet her:
https://www.kubulus.dk/websteder/IAF/nyheder/Sider/IAF_bevaegelseserfaringer.aspx
Nyt om foreningen
Velkommen til de mange nye medlemmer. Der er en jævn tilstrømning af nye medlemmer, pt. er vi omkring 130. Medlemsskaren tæller folk uddannet fra 1960'erne og frem til idag; og de repræsenterer ift. arbejdsområder en enorm bredde spændende fra undervisere, forskere og ledere til idræts-, sundheds- og andre slags konsulenter i private virksomheder og offentlige institutioner.
Husk, at IAF er også din forening; har du lyst til at vise din arbejdsplads frem og fortælle hvordan du bruger din idrætsbaggrund eller har du en god idé til en medlemsaktivitet, må du endelig kontakte én fra bestyrelsen, så vi kan lave et medlemsarrangement sammen med dig.
Spred budskabet om Idræt Alumneforening i dit faglige netværk, så vi kan få så mange med i foreningen som muligt. Sæt følgende link ind i din FB eller LinkedIn status, eller send det videre til dine venner fra idrætsstudiet: kubulus.dk/websteder/IAF
Arrangement på Institut for Idræt
11. marts 2011 kl. 16-20 Netværksmøde om børn, idræt og integration
Netværksmødet er for alle der arbejder med integration fra idrættens organisationer, hjælpeorganisationer, kommuner, ministerier, forskere og studerende. Formålet med mødet er fremadrettet - at skabe en samarbejdsplatform og vidensbank, der kan samle, koordinere og dermed styrke indsatserne indenfor området børn, idræt og integration. Læs mere på http://www.ifi.ku.dk/begivenheder/2011/netvaerksdag/
Venlig hilsen
Idræt Alumneforening