Sprogligt hurlumhej og historisk vingesus
Vi traver velvilligt op ad trapperne på Nordisk Forskningsinstitut og ind i et oplyst lokale, hvor Annette Lassen byder velkommen i Den Arnamagnæanske Samling. Hun forsker i islandske sagaer og er redaktør på en nybegyndt oversættelse af de gamle islændinge sagaer, som er en del af et samarbejde med de andre nordiske lande.
Indbundne skatte
Udenfor blæser en kølig efterårsvind, der bider i kinderne mens bladene fyger forbi fodsålerne. Lokalet er hvidt og tyst med store vinduer, som er typisk for Nye KUA. Her indenfor er der lunt og varmt.
Særligt for dem der meget autentisk har valgt at iklæde sig klassiske islandsk- eller norskinspirerede sweatre. Vi har samlet os om det lange bord blandt de UNESCO-udpegede værdigenstande i form af massevis af gamle indbundne bøger. En hel kultur klædt på i fine skind på hylderne bag os og i beskyttende kasser ved siden af Annette. Vi sidder pænt og stille på vores stole og læner os fremover for at høre nærmere om den nye oversættelse af de islandske sagaer og hvilke faldgruber og udfordringer der for de mange forskere, oversættere, filologer og andet godtfolk.
Stik mig fem svin fætter
Sproget er i højsædet. Én ting er det islandske sprog med dets enormt udbyggede 
grammatik og syntaks. Det står nærmest upåvirket at tidens tand fra Erik den Rødes og Leif den Lykkeliges tid. Noget andet er den historiske vægt og betydning indlejret i de særegne ord.
Historierne, der er nedskrevet af kristne hænder for hen ved 700 år siden på benedektinerklostre i Nordisland, er stadig spændende at læse. Men sproget står ofte som en mur mellem læseren og teksten. Mange af de oversættelser der foreligger på dansk stammer fra 1800tallet og hvis man er heldig, fra 1940erne, hvor sproget også så noget anderledes ud min ven! Holdet bag missionen om at oversætte står bestemt overfor en stor opgave. Som Annette citerer andetsteds fra, så er idealet at gengive sagaerne i en udgave, der ikke er præget af patina. Gennem anekdoter og indskudte bemærkninger fortælles der højt og lavt om de gamle sagaer og totter (kortprosa) og hvordan det kan være svært at finde tilsvarende ord i vore moderne sprog, som afspejler de gamle. Ord som æt, bod, tun og frænde kan være svære at finde tilsvarende i vores sprog. Det ofte anvendte frænde kunne snildt oversættes til fætter, men som Annette bemærker, så ville det nok give et lidt pudsigt sprogligt udtryk, hvos det optrådte mange gange i en tekst. Særligt når det også kan betyde farmor eller stedbror.
Kalveskind for alle pengene
Rundt om bordet vender næsen og opmærksomheden ned mod enden af bordet, hvor Annette fortæller løs. Ved siden af hende ligger de flotte gamle bøger af skind, træ og hvad de gamle munke mon ellers har fundet på at væve deres bevingede ord ind i, så det har kunnet klare at overleve 700 år. Jeg tænker på mit manglende rengørings-gen og ønsker stille at alt kunne være fremstillet i et så tilsyneladende slidstærkt materiale. De mørnede sider smiler mat til os med krummelurer og sving på bogstaverne og tætskrevne sider fyldt med uforståelige ord.
Engang sent i 2012 skulle der gerne være en samlet udgave af islændinge sagaerne på hele seks forskellige sprog i alt. Så kan endnu et par hyldemeter fyldes ud i Den
Arnamagnæanske Samlings gemmer, 2.300 sider rigere på islændinge saga og endnu et kapitel er skrevet i den gamle islandske historie.
Reportagen er skrevet af Kubulus-reporter: Christine Hovgaard Jensen, der har en BA i Dansk og kulturformidling og pt. studerer medievidenskab. Du kan se Christines Kubulus-profil her.