8. september 2011 - REPORTAGE: Valgdebat i Festsalen 

Københavns Universitets Festsal var fyldt til bristepunktet til eftermiddagens valgdebat. 20 Kubulus medlemmer var blandt de heldige tilhørere.

Torsdag d. 8. september en uge før den store valgaften inviterede Københavns Universitet til valgdebat i Festsalen. Kubulus havde sikret 20 pladser til medlemmer af alumneforeningen til det ellers udsolgte arrangement.

Alle 9 partier var repræsenteret og foran en stopfyldt Festsal bød Claus Hjorth Frederiksen (Venstre), Anders Samuelsen (Liberal Alliance), Manu Sareen (Radiale Venstre), Villy Søvndal (Socialistisk Folkeparti), Johanne Schmidt Nielsen (Enhedslisten), Lars Barfoed (Konservative), Stig Grenov (Kristendemokraterne), Nick Hækkerup (Socialdemokraterne) og Peter Skaarup (Dansk Folkeparti) på valgløfter om alt fra uddannelsespolitik til opstilling af vindmøller.

Der var masser af spørgsmål fra de studerende rundt om i salen og på bedste vis forsøgte de to ordstyrere at fordele taletiden hos de ivrige paneldeltagere.

Dagens fremmødte politikere havde fra start fået dikteret tre emner, der skulle tales om, men som det så ofte går i de politiske debatter gik politikerne i clinch med hinanden og måske rammerne taget i betragtning blev uddannelsesområdet taget op flere gange i løbet af eftermiddagen.

Eksempelvis blev der stillet spørgsmål til oppositionen om hvad deres visioner for universitetsverdenen er. ”Skal vi ikke være mere end en vækstmaskine – hvad med dem der ønsker at studere for at fordybe sig?”, spurgte en studerende.

Men debatten gik også i mange andre retninger. ”Er der nogle der er modige nok?” spurgte en anden studerende med henvisning til at Danmark i stedet for at producere så mange kyllinger og svin skal producere noget der kommer de fattige i verden til gode.

Arrangementet sluttede på festlig vis med aktiviteter fra de forskellige partiers ungdomsafdelinger.

Se billeder fra arrangementet her.

Se 1. del af arrangementet på TV 2 her.

Se 2. del af arrangementet på TV 2 her.

Læs dagbladet Politikens artikel om valgdebatten i Festsalen her.

HUSK at Kubulus d. 6. oktober afholder et Vindue til forskningen-arrangement om politisk presse og markedsføring med Sigge Winther og Stig Hjarvard. Læs mere og tilmeld dig medlemsarrangementet, der måske kan give svar på nogle af de ting, der skete undervejs i valgkampen

Praktiske oplysninger

Tid: d. 8. september 2011 - kl. 15:00 til 17:00
Sted: Københavns Universitet, Festsalen (indgang fra Frue Plads), København K

Hent kalenderfil


Del med dine venner: