Fra slangebid til pulveriseret mumie
Stort set alle sanserne var i brug, da Kubulus inviterede til Vindue til forskningen-arrangement om naturmedicin. Der blev både lejlighed til at se, føle og dufte til nogle af de mange fantastiske ting, som NaturMedicinsk Museum har at byde på. Lige fra pulveriseret mumie til et lys lavet på menneskefedt.
Arrangementet startede dog et helt andet sted nemlig i et auditorium på Det
Sundhedsvidenskabelige Fakultet, hvor lektor i etnofarmakologi Anna k. Jäger gav de fremmødte Kubulus-medlemmer et indblik i forskningen i plante- og naturmedicin.
2.5 mio. slangebid
Første del af oplægget handlede om slangebid og om hvordan stammefolk, der lever fjernt fra vestens civilisation bruger planter og rødder til at kurere de mange bid. Hvert år bliver 2.5 millioner bidt af slanger og mere end 100.000 dør hvert år på verdensplan. ”Men tallet er formentlig langt højere, da man mange steder ikke registrerer slangebiddene”, vurderer Anne K. Jäger.
Forskerne på KU er derfor i gang med at undersøge nogle af de planter som de lokale bruger som medicin. Det viser sig nemlig, fortæller Anna K. Jäger, at 80 % af verdens befolkning anvender traditionel medicin eller plantemedicin. ”Folk vil hellere gå til en lokal healer, eller også har de ikke adgang til vestlig medicin”, forklarer hun.
Hudlotion og højdesyge
Anden del af oplægget handlede om Den 3. Danske Pamir-ekspedition, hvor KU-
forsker Jens Soelberg, tog til Wakhan provinsen i det nordøstlige Afghanistan for at samle de planter og blomtster som de lokale bruger som medicin.
Det viste sig af de lokale, der lever ekstremt isoleret i bjergene 4- 5.000 meter over havets overflade, har planter og rødder der kan bruges til alt kurere alt fra tør hud til højdesyge.
Pulveriseret mumie
Efter oplægget gik turen til NaturMedicinsk Museum hvor Anna K. Jäger og et par af hendes kollegaer stod klar til at give de fremmødte en guidet tur rundt på det lille museum.
Her gik Kubulus-medlemmerne rundt i små holdt og fik lov til både at se, føle og dufte til de udstilligede eksemplarer på museet. ”Prøv at dufte til denne her”, sagde Anna K. Jäger til en af grupperne og åbnede derefter en stor krukke. Det duftede bestemt ikke godt blev de fleste enige om og fik efterfølgende af vide, at det var et par bæver-testikler, som eftersigende var blevet brugt som lægemiddel tidligere. 
Blandt udstillingens mere kuriøse ting var der også et lys lavet af menneskefedt og spanske fluer – fortidens viagra.
Alt i alt blev det til en særdeles spændende eftermiddag/aften, hvor de fremmødte Kubulus-medlemmer fik indblik i en del af den fantastiske forskning, der finder sted på Københavns Universitet.
Læs mere og se billeder