Vindue til forskningen om moderne polititsk presse og markedsføring

På den anden side af de let duggede vinduer slår klokken 19 i Vor Frues klokketårn, men det er knap hørligt i det stopfyldte Brandes-auditorium. Stemningen er munter, og der snakkes løs på stolerækkerne, mens aftenens hovedaktører gør sig klar til debat. Ved et langbord forrest i lokalet sidder Stig Hjarvard og Sigge Winther Nielsen og fumler med de mikrofoner, der om lidt vil opfange de teser om medierne og den moderne politiske virkelighed, de begge forsker i. Ved siden af sidder aftenens ordstyrer, Magnus Boding Hansen, der til daglig er retorikstuderende og ansvarshavende chefredaktør på det politiske magasin Ræson.

Stig Hjarvard, der er professor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling og forsker i forholdet mellem medier og samfund, lægger for med et historisk tilbageblik. Han viser et klip fra Venstres valgvideo fra 1960, der fremkalder sporadiske grin i salen, idet partiets daværende spidser sidder omkring et kaffebord og udlægger deres politiske dagsorden, mens de ryger som skorstene. Men som Hjarvard efterfølgende siger: ”Venstre forstod det allerede dengang. TV forandrer den politiske kommunikation og her har Venstre set, at det skal handle om samtale. Og om personer”. Ifølge Stig Hjarvard er det faktisk stadig TV, der er den centrale markør i den politiske virkelighed anno 2011 – og ikke de sociale medier i så høj grad, som vi måske går og forestiller os.

Valgkampen og rød bloks brøler
For Stig Hjarvard har det interessante ved valgkampen været at rød blok har markedsført sig på modstanderens præmisser. Hjarvard mener, at VK har været rigtige dygtige gennem det seneste årti til at sætte dagsordenen, og i denne valgkamp har det været den økonomiske politik, der har været i centrum – en klart mere blå dagsorden, som de røde partier har indfundet sig under. ”Der har fundet et domænetab sted”, mener Stig Hjarvard, og undrer sig over hvor udlændinge-, klima- og ligestillingspolitik har været i valgkampen.

Denne branding har på flere punkter været problematisk hos den røde blok med navngivningen af betalingsringen som det fremmeste eksempel. Ordstyrer Magnus Hansen indskyder kækt, at Stig Hjarvard måske kan komme med et bud på hvad den burde have heddet inden vi forlader lokaet.

Den autentiske strategi
Sigge Winther Nielsen, der er ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab, indleder med at rejse sig op og med en facon, selv ikke den mest garvede spindoktor kunne have instrueret bedre, sige: ”Jeg vil gerne sælge jer et argument” efterfulgt af en lille kunstpause. Ude i salen kigger tilhørerne opmærksomt på ham, hvorefter han fortsætter: ”Forandringer kan også forklares gennem intern dynamik mellem vælgere og partier”. Den strategi, hvormed politikerne forsøger at nå vælgerne er under konstant forandring – og strategierne  må tages op til revision, når vælgerne har ”luret” den. Sigge Winter mener, at vælgerne i større grad er blevet kritiske og refleksive omkring al det spin, der foregår på Christiansborg, hvorfor der opstår paradigmeskift, når vælgerne har gennemskuet politikernes taktik. Altså en form for dialektisk model.

Vi har gjort op med kontraktpolitikken, men hvad er så den nye strategi indenfor politisk marketing? Sigge Winther holder endnu en lille kunstpause og konkluderer: ”Det nye paradigme er autenticitet”. De partier der har haft størst succes i valgkampen er Enhedslisten, Liberal Alliance og Radikale Venstre, og på netop disse partier, mener Sigge Winther at tesen om autenticitet og ærlighed i de politiske udmeldinger passer rigtig godt. ”De har sagt, hvad de mente”, siger Sigge Winther og ender med faretruende at varsle sin bekymring om, hvorvidt det er en strategi den røde blok vil være i stand til at tage til sig i den kommende valgperiode.
Stig Hjarvard er dog lidt skeptisk overfor ideen om et autentisk kommunikationsparadigme med en kommentar om, at det er en lidt romantisk forestilling. Han mener i langt højere grad, at Enhedslistens fremgang skyldes at de har omlagt deres politiske image til rent faktisk at kommunikere og tænke strategisk i langt højere grad end tidligere.

Ikke en fremtid af mælk og honning
Til sidst er der spørgsmål fra salen og mange af tilhørerne spørger interesseret ind til de to oplægsholderes teorier, om end de faktisk er enige om langt de fleste af de tendenser, de ser. Da der bliver spurgt ind til Sigge Winthers autentiske paradigme og Hjarvards kritik af det, må Sigge Winther dog forsvare sig: ”Paradigmet er altså lige så gustent og strategisk, som vi tidligere har set. Det er ikke en fremtid af mælk og honning.”

Endvidere er en del af denne personlige strategi, at man målretter og former politikken efter vælgerne i en tid, hvor der er stadigt mere data på befolkningen. Særlig dette får alarmklokkerne til at ringe hos Sigge Winther: ”Jeg mener, at det er et kæmpe demokratisk problem med en meget mere fragmenteret kommunikationskanal, der målrettes den enkelte vælgers behov”.

Efter halvanden times snak om de politiske tendenser bryder ordstyreren Magnus Hansen ind og minder Stig Hjarvard om hans lille opgave – hvis det stod til ham, hvad skulle den betalingsring så have heddet? Hjarvard trækker lidt på skuldrene og siger ”Jah, det er der jo efterhånden en del eksperter, der har diskuteret i medierne. Miljøringen er vel et meget godt bud. Det giver i hvert fald lidt bedre associationer, end noget man skal betale for”.

Dú kan se billeder fra arrangementet her: http://www.flickr.com//photos/kubulus/sets/72157627859175196/show/