Professor Dorthe Dahl-Jensen fortalte om isens hemmeligheder

Der var mødt 60 forventningsfulde medlemmer op på Rockefeller Komplekset, til aftenens Kubulus-arrangement, for at høre Professor Dorthe Dahl-Jensen fortælle om sin forskning i iskerneboringer og deres betydning for at forstå klimaforandringer før, nu og i morgen.

Deltagerne var i alle aldre og lyttede interesseret med da Dorthe Dahl Jensen lagde ud med at tale om de klimaforandringer vi gennemlever netop nu, som er baggrunden for, at hun har været på Grønland og foretage iskerneboringer.

Drivhusgasser ændrer jordens klima
Dorthe Dahl-Jensen forklarede, hvordan stigende mængder af drivhusgasser i atmosfæren er ved at ændre jordens klima. Forskerne forventer, at den globale middeltemperatur vil stige med ca. 2-4 grader, hvilket får den grønlandske indlandsis til at smelte. Det vigtige spørgsmål er derfor, hvor meget isen vil smelte og hvilke konsekvenser havvandsstigningen og de højere temperaturer vil få for kloden.

Dorthe Dahl-Jensen viste en tegnefilm om de globale temperaturstigninger. Der er især sket en opvarmning på de nordlige breddegrader ved Grønlands indlandsis.
Da klimaforandringerne derfor er stærkest mod nord, er den med til at sladre om de klimaforandringer, der vil ske på det globale plan. For at kunne forudsige og forberede fremtidens klima er der derfor i høj grad behov for at undersøge fortidens klima. Når Grønlands indlandsis oplever temperaturstigninger, hvad der sker så? spørger Dahl-Jensen.

Det er netop derfor Dorthe Dahl-Jensen og hende store forskningsteam analyserer iskerner fra den grønlandske iskappe, der stammer fra Eem-tiden. Under Eem-tiden for 130.000 – 115.000 år siden var der 3-5 grader varmere end i dag og Eem-tiden er derfor analog til fremtidens klima. Ved at forstå, hvordan klimaet udviklede sig i denne mellemistid, kan vi blive bedre til at forudsige i hvilken retning vores nuværende klima ændrer sig.

Iskerneboringer på Grønland
Tilbage i 2007 tog Dorthe Dahl-Jensen og hendes team, der består af samarbejdspartnere fra 14 lande, derfor til Grønland for at finde ud af, hvordan klimaet var under Eem-tiden.

Dorthe Dahl-Jensen viste billeder tilbage fra 2008, hvor de byggede deres lejr.
Det var en yderst langsom proces pga. de barske vilkår. De foretager derfor kun boringer i juli og august, da der på dette tidspunkt ’kun’ er 13 minusgrader i gennemsnit. Det tager flere år at foretage dybdeboringer på Grønland, og forskningsteamet kan på en sæson, der varer 12 uger, bore op til 2 km. iskapper.

I 2011 nåede de bunden, 3 km nede i Grønlands undergrund, og de er nu gået i gang med at analysere det biologiske materiale fra iskapperne, der kan fortælle om datidens klimaforhold. Der vil gå 5 års tid før de er færdige med resultatet og atter er klar til at bore i Grønlands indlandsis fortæller Dahl-Jensen.

Efter det velinformerede og spændende oplæg var det tid til at se de iskapper, der er blevet transporteret hele vejen fra Grønlands undergrund til dybfryseren på Østerbro.

Isfryseren
I isfryseren er der op til 28 minusgrader, så de mange Kubulus-medlemmer fik hurtigt røde kinder. I fryseren fik vi mulighed for at se de iskapper, der er så vigtige at analysere for at forstå de vigtige processer i fortidens og fremtidens klima. Der var en stor nysgerrighed for at få lov til at se de nedfrosne iskapper og deltagerne fik rig mulighed for at stille spørgsmål.

Deltagerne måtte tage forfrosne hjem, men mon ikke det var det hele værd, når man samtidig var blevet klogere på klimaet og de mange klimaforandringer vi står overfor.