Intensivt sommerkursus giver næring til arbejdslivet 

Sommeruniversitet for erhvervsaktive

Det tager kun en uge at blive et par år klogere! Det er budskabet, når Københavns Universitet igen i år tilbyder erhvervsaktive specieldesignede, intensive sommerkursusprogrammer på Copenhagen Summer University.

Copenhagen Summer University følger op på sidste års succes og udbyder i perioden 13.-17. august i alt 16 forskellige ugekurser.

- De fleste af os oplever at have meget travlt på arbejde, og har derfor prøvet at efteruddanne os via en halv dag hér og en halv dag dér i håbet om at få et quick fix – for bagefter at opleve, at mæthedsgraden fortager sig lige så hurtigt. Vi er sikre på, at kurserne på Copenhagen Summer University, der dækker universitetets faglige bredde, er anderledes nærende, siger Peter Stolt, der er leder af Efter- og Videreuddannelse ved Københavns Universitet.

Læs pressemeddelelsen her.

Læs mere om Copenhagen Summer University.

Del med dine venner: