Efter mere end 10 år hos amerikanske AT&T har Mikkel Thorup valgt at søge tilbage til de hjemlige græsgange, hvor han den 1. august 2011 tiltrådte som professor i algoritmik og datastrukturer ved DIKU, Datalogisk Institut på Københavns Universitet.
Mikkel Thorup holder tiltrædelsesforelæsning på torsdag den 29. september kl. 15.00 i Auditorium 2 på HCØ. Alle er velkomne. Forelæsningen efterfølges af en reception.
Som forsker hører Mikkel Thorup til i den absolutte verdenselite, idet hans forskning allerede har indbragt den endnu ikke 50-årige professor flere internationale priser, end selv de fremmeste forskere når at høste gennem en hel forskerkarriere. At sætte ham i en datalogisk bås vil næsten være en fornærmelse, idet han til stadighed har blandet sig i andre forskningsområder ved at søge utraditionelle matematisk-datalogiske løsninger på problemer, som eksempelvis biologer eller ingeniører længe har brudt deres hjerner med at knække.
Læs mere om Mikkel Thorup: http://diku.dk/Nyheder/2011/mikkel_presse/