Den bedste kogebog til studerende 

Hverdagsmad, Danske klassiskere og De gamle til middag

I forbindelse med alumneforeningens studiestartsarrangementer "Ny på KU - God mad på SU" afholdt vi en konkurrence, hvor deltagerne kunne give deres bud på den bedste kogebog til studerende.

Præmien var en privat kokkesession evt. på et kollegiekøkken med smagsdanner og oplægsholder til God mad på SU-arrangementerne Claus Angelo Brandt.

Også i denne omgang kom der rigtig mange gode bud på den bedste kogebog til studerende. Med alt lige fra Frk. Jensen til Sølvskeen. Du kan læse alle de mange kommentarer her.

God mad afhænger af tilsmagning
Vinderen blev: Ása Wraae Olsen, der til daglig læser biokemi på Københavns Universitet.

Åsa skrev i sin anbefaling:

"Jeg synes at tøse- og drengerøvskogebogen er rigtig gode for nybegyndere i køkkenet. Der er mange gode grunde til, at disse bøger er så populære.

Det bedste ved opskrifterne er deres enkelthed (man behøver ikke at købe en hel masse ind til en ret), men samtidig er der stor variation i opskrifterne. For nybegyndere er det ofte svært at vide, hvilken slags mad passer til en bestemt lejlighed, og derfor synes jeg, at disse bøger er virkelig gode, da de er delt op i kapitler efter tema som fx Hverdagsmad, Danske klassiskere, De gamle til middag osv.

Til hver enkelt opskrift følger en rigtig god idiotsikret illustration, som gør opskriften nemmere at forstå og komme igennem. Og så indeholder den også et sæsonskema for danske frugter, bær, nødder og grøntsager, hvilket er til virkelig stor hjælp, hvis man vil lave sæsonmad, som smager bedre, er bedre for miljøet og ofte viser sig at være billige(det ka’ vi li’). Ja, så er det mange andre rigtig gode ting ved bogen, som en student og nybegynder i køkkenet kun kan glæde sig over.

Disse bøger er selvfølgelig ikke perfekte. Med lidt hjælp af smagsdanneren, Claus Angelo, kunne den blive BOGEN. Den mangler et smagskompas. Det var jo det, man fik lært på kurset. At god mad afhænger af tilsmagning."

Du kan se Åsas kubulus-profil her.

Del med dine venner:




Kubulus-aktiviteter

Læs mere om og tilmeld dig nogle af Kubulus' spændende arrangementer

Find gode råd og vejledninger til jobsøgning, CV-skrivning og karriereveje

Læs mere om Kubulus' karrierebørser

Læs mere om Kubulus' succesfulde mentorprogram

Se kalenderen med alle årets aktiviteter